Brugeraftale for LoopWord
1. Generelt
1.1 Nærværende aftale beskriver kundens og LoopWords (en del af OnLine Translation, herefter benævnt "LoopWord") rettigheder og forpligtelser i forbindelse med de ydelser, som LoopWord udbyder via denne hjemmeside.
1.2 LoopWord er et oversættelsesværktøj, ejet af DEJS Holding ApS, overgivet til LoopWord på licensbasis.
1.3 Når kunden tilmelder sig LoopWord, erklærer kunden sig indforstået med betingelserne i nærværende aftale, og den aftale bekræfter kunden, hver gang kunden anvender LoopWord.
2. Betingelser for brug af LoopWord
2.1 Kunden forpligter sig til at tilmelde sig LoopWord med sit korrekte navn, adresse samt øvrige oplysninger.
2.2 Virksomheder, der køber en gruppelicens, skal udnævne en gruppeadministrator, der skal oprette samtlige brugere i den pågældende virksomhed og tildele dem adgangskoder og bruger-id. Ligeledes kan kun gruppeadministratoren overføre termer og segmenter til Public area.
2.3 En gruppelicens tilhører én juridisk enhed. Der kan ikke tilknyttes brugere fra andre juridiske enheder. Dog kan eksterne oversættere (freelancere) kortvarigt tilknyttes gruppen.
3. Registreringspolitik
3.1 LoopWord gemmer kundens stamoplysninger i forbindelse med, at kunden bliver oprettet hos LoopWord. Ved stamoplysninger forstås navn, adresse, email og kontonummer. Disse oplysninger gemmes, så længe der består et kundeforhold hos LoopWord.
3.2 LoopWord har ifølge bogføringsloven pligt til at bevare dokumentation for samtlige køb af varer og tjenesteydelser i fem år. Kunden har som kunde hos LoopWord til enhver tid ret til at få indsigt i de registrerede oplysninger, dog forbeholder LoopWord sig ret til i denne forbindelse at opkræve et administrationsgebyr.
3.3 Alle oplysninger, som kunden opgiver hos LoopWord, bliver behandlet fortroligt og vil ikke blive overgivet til tredjemand.
4. Kundens misligholdelse
4.1 LoopWord forbeholder sig ret til uden varsel at indstille eller ophæve aftalen, hvis det må antages, at der er sket et brud på bestemmelserne i nærværende aftale, herunder at der er givet falske registreringsoplysninger eller på anden måde sket misbrug af LoopWord.
4.2 I tilfælde af kundens væsentlige misligholdelse af forpligtelser i henhold til abonnementsaftalen er LoopWord berettiget til uden varsel at afbryde kundens adgang til LoopWord.
5. Ansvar
5.1 Alle ophavsrettigheder, varemærker og andre immaterielle rettigheder vedrørende LoopWord ejes af DEJS Holding ApS og er givet i licens til LoopWord. Kunden erhverver ikke som bruger nogle ophavsrettigheder til LoopWord.
5.2 LoopWord er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler med følgende begrænsninger:
LoopWord er ikke erstatningsansvarlig for indirekte tab, herunder tabt avance og produktionstab.
LoopWord påtager sig intet økonomisk ansvar for fejlagtige oversættelser.
LoopWord fralægger sig ansvar for ophavsret vedrørende termer og segmenter – dette påhviler brugeren.
LoopWords ansvar kan ikke overstige det beløb, der er betalt for den pågældende opgave.
5.3 LoopWord forbeholder sig ret til løbende at implementere nye versioner af LoopWord.
6. Sikkerhed
6.1 LoopWord er forpligtet til at tage sig af sikkerheden omkring kundeoplysningerne og benytter Hetzner Online GmbH som hostingpartner. Kunden skal beskytte sin adgangskode og logge ud efter brug.
7. Indtjeningsret til termer og segmenter
7.1 Den bruger, der først uploader en term eller et segment til Public area, modtager betaling, når andre anvender det.
7.2 Udvalgte brugere inden for uddannelsessektoren kan anvende systemet uden betaling, hvis det er en del af undervisning.
7.3 Indtjeningsretten ophører, når kunden opsiger aftalen.
8. Køb og salg af termer og segmenter
8.1 LoopWord opretter automatisk en afregningskonto ved tilmelding.
8.2 Brugeren skal indbetale a conto for at kunne anvende systemet. Ved saldo 0 lukkes adgangen automatisk.
8.3 Indtjening udbetales ved saldo over DKK 1.200 (DKK 1.000 overføres). Ved lavere saldo kan beløb udbetales mod gebyr.
8.4 Indbetaling kan ske via bankoverførsel. Eventuelle gebyrer fratrækkes kontoen.
8.5 Brugeren hæfter for andres brug via sit bruger-id.
8.6 Ved ophør kan restbeløb udbetales mod DKK 100 i gebyr.
9. Kvalitet
9.1 Indhold i Public area skal overholde kvalitetskrav.
9.2 LoopWord kan fjerne indhold, der ikke opfylder kravene.
9.3 Gentagne overtrædelser kan føre til blokering.
10. Transaktionsoplysninger
10.1 Transaktionsdata gemmes og kan udleveres til kunden.
10.2 Oplysningerne omfatter antal ord pr. transaktionstype.
11. Ejerskab af termer og segmenter
11.1 Kunden ejer sine termer og segmenter. Ved ophør uden eksport overgår ejerskabet til LoopWord.
12. Support
12.1 Brugere med fuld licens har adgang til support.
13. Nyudvikling
13.1 Nye funktioner udvikles løbende. Nogle inkluderes i Support & Upgrade, andre sælges separat.
13.2 LoopWord vurderer selv, hvilke funktioner der er inkluderet.
14. Priser
14.1 Den aftalte pris ved ordrebekræftelse kan ikke ændres.
14.2 Priser på Support & Upgrade kan justeres med almindelig prisudvikling.
14.3 Udvidelser følger gældende prisliste.
15. Opsigelse
15.1 Kunden kan opsige aftalen skriftligt med 14 dages varsel før periodens udløb.
15.2 LoopWord kan opsige aftalen med en måneds varsel.
16. Force majeure
16.1 LoopWord er ikke erstatningspligtig ved forhold uden for LoopWords kontrol (fx servernedbrud, brand, krig, strejke m.m.).
17. Overdragelse af abonnementsaftalen
17.1 LoopWord kan overdrage aftalen til koncernforbundne virksomheder eller ved virksomhedsoverdragelse.
17.2 Kunden kan ikke overdrage sine rettigheder eller forpligtelser.
18. Tvister
18.1 Tvister afgøres efter dansk ret med Retten i Kolding som værneting.